tilbage

Dine rettigheder på nettet

Det kan virke uskyldigt og ligetil at færdes på de sociale medier, men der er risiko for at komme galt afsted. Måske havner der billeder eller videoer af dig på Facebook, som du ikke vil have liggende. Hvis det sker, har du faktisk ret til at kræve, at de bliver fjernet igen.

 

Har du nogensinde lagt et billede op af en ven på Facebook, hvor han ser fjollet eller dum ud? Huskede du at spørge ham først? Det skal du faktisk gøre, ellers kan det være direkte ulovligt at lægge billeder op.

 

Medmindre billederne er taget i det offentlige rum, f.eks. på gågaden i byen eller på den lokale fodboldbane, så skal du faktisk have lov af personen på billedet, før du lægger det op på Instagram eller Facebook.

 

Det betyder, at du også har ret til at kræve, at de billeder, der ligger af dig, bliver taget ned, hvis du ikke vil have dem liggende. Måske vidste du slet ikke du blev fotograferet. Måske synes du, du er grim på billedet. Eller måske gør billedet dig pinligt berørt. Der kan være mange grunde, men i de fleste tilfælde er det dig, der bestemmer, hvilke billeder, folk må lægge op af dig.

 

Regler om billeder

 

Reglerne i den danske lovgivning, persondataloven, er sådan, at hvis der tages et potrætbillede (Et billede hvor en eller to personer er i fokus), så må billedet ikke blive lagt op nogen offentlige steder uden tilladelse fra personen.

 

Det er Datatilsynet, der holder øje med, om reglerne overhorholdes, og på deres hjemmeside står der dettte:

 

"Du må ikke offentliggøre et portrætbillede af en anden person, uden først at indhente samtykke fra personen. Det samme gælder, hvis det er et portrætbillede af to personer. Eller hvis det er alle eleverne i en klasse, som er blevet samlet til fotografering.

Med portrætbilleder mener vi billeder, hvor formålet er at afbilde en eller flere bestemte personer. Det er f.eks. billeder af de enkelte elever i en skoleklasse. Også klassebilledet med alle eleverne er et portrætbillede."

 

© Copyright 2015.

Den digitale detektiv er udviklet og vedligeholdt af MT MediaHouse og Fotojournalisten.

Projektet er udarbejdet i samarbejde med Ministeriet for børn, undervisning og ligestilling.

Kontakt

Om digitaldetektiv.dk

UVM.dk