Emojis og sproget

Hvad er et ikon?

 

Ikon er et substantiv/navneord. Det stammer fra græsk, eikon, som betyder billede.

 

Kultbilleder.

I mange kirker, især de i de meget gamle kirker, er vægge og lofter ofte udsmykket med ikoner, som man kan kalde for kultbilleder.

 

Det kan være billeder af forskellige hellige personer.

 

Status

Ordet ikon kan også bruges om personer, som er særlig kendte eller som har en særlig betydning. Fx kan visse popmusikere kaldes kulturelle ikoner, fordi der er så mange der synes, at han eller hun er noget helt særligt. Justin Bieber, MØ og andre.

 

Billedikon

Og endelig kan et ikon være et billedsymbol på fx en computerskærm. Man klikker på symbolet og så sker der noget. Eller det kan være billedsymboler, som fortæller hvad der er herretoilettet og dametoilettet. Emojis er en slags billedikoner, som udtrykker følelser, stemninger, hændelser og meget andet.

 

Ikonet er et sprogligt tegn, hvor der er sammenhæng mellem indhold og udtryk. Ikoner er især blevet populære siden slutningen af 90´erne, i sammenhæng med de digitale mediers udvikling.

 

Denne udvikling i kommunikation er nærmest eksploderet i 2000-tallet. Man taler ikke længere bare om en tendens, men om et nyt ’sprog’, som bliver benyttet på alle digitale platforme, og særligt på mobiltelefonen.

 

Emojis blev opfundet i 1999 af et japansk teleselskab, særligt for teenagebrugerne, og i dag bliver 470 millioner emojis sendt frem og tilbage i døgnet alene på twitter.

 

 

Hvornår er et sprog et sprog?

 

En britisk professor undersøgte ikon-sproget og skrev artikler om sin undersøgelse. Professoren beskriver to funktioner, der skal opfyldes, før man kan tale om, at en kommunikationsform er et sprog.

 

     • Den symbolske funktion, som man bruger til at overfører ideer fra en person til en anden.

      • Den sociale og interaktive funktion – ideerne fører noget med sig og sproget får

        betydning.

 

Emojis altså opfattes som et sprog, da ikonerne både kan give ideer eller tanker videre til andre. Og der kan ske noget ved at sende en emojis. Fx hvis man får tilsendt et kys, så bliver man måske rigtig glad. Ikon- sproget bruges af mennesker i alle aldre, men det er oprindeligt tiltænkt de unge, og det er da også stadig de unge, der oftest bruger emojis, når de skriver.

 

Emojis er blevet en del af vores skriftlige hverdagssprog, og kan både skabe en sætning for sig selv, men også understøtte betydningen bag en sms eller besked på messenger, facebook etc. Mange bruger fx en glad smiley, når de vil udtrykke glæde eller tilfredshed med noget. Og en sur, når de ikke er tilfredse.

 

Teknologi og udvikling af sproget

 

De mange muligheder som teknologien giver os, er med til at udvikle skriftsproget på en anden måde, end eksempelvis aviserne kan tilbyde. Der opstår ny mode inde for skriftsproget, som ændrer sig hele tiden.

 

Andreas Stæhr, forsker i sprog og sociale medier, ser ikke ikon sproget som en trussel for sproget og sprogudviklingen. Ikoner kan fortælle noget, men slet ikke alt. Og det vil aldrig kunne hamle op med det mere traditionelle skriftsprog, hverken i forhold til grammatik eller forskellighed.

 

Digital kommunikation vil aldrig kunne forstås ligeså godt som en ansigt-til-ansigt samtale, vi kan ikke digitalisere de udtryk, vi får i dagligdagssamtalen. Og på trods af at ikoner er meget udbredt, er det altså mest brugt hos den unge generation.

 

De ældre generationer har ikke nødvendigvis forståelse for, eller interesse i at anvende ikoner på samme måde, som unge gør. Og de kan have meget svært ved at forstå en besked fyldt med emoijis.

 

Fremtidens sprog

 

Men hvordan ser det ud med ikon-sproget, når den nuværende unge generation bliver den ældre generation? Altså om 50 år? Vil ikon-sproget da være en helt almindelig del af vores måde at skrive og kommunikere på? Har sproget udviklet sig endnu mere? Med nogle helt andre tegn og lyde?

 

Vi følger med i spænding, forundring og glæde.